• Facebook B&W
  • Instagram B&W

KAREN KOUSGAARD © 2019

 

Karen Kousgaards debutplade, Pretty If You Dare, blev til i et unikt samarbejde med de anerkendte producere Brian Mørk Hansen og Neill Cardinal Furio, der for første gang samlede deres store erfaring på denne udgivelse.


Sangene handler om noget så simpelt og indviklet som livet – om at turde leve det, også selvom det gør ondt, og Karen har både noget på hjerte og på spil, når hun med sin smukke stemme, som hun samtidig insisterer på ikke må blive alt for pæn, fører os gennem hele følelsesregistret. Fra frustrationen og vreden på Enough til jalousien og humoren på Get Another Girl.

 

Albummets 12 numre udgør et ufiltreret billede af virkeligheden, som den opleves og udleves gennem den nu København-baserede, herningensiske sangerinde, der selv har været inde over hele albummets sound og produktion og har satset alle sparepenge – og mere til – for at kunne præstere en debutudgivelse, der ikke går på kompromis med hendes musikalske vision.

 

Pretty If You Dare kan betegnes som et “Indie-folk-tronica”-album, hvis numre har hentet inspiration fra en bred skare af genrer, så også musikalsk er Pretty If You Dare en modig udgivelse.
 

Glæd dig til Karen Kousgaard på debutpladen og på scenen, hvor hun  sammen med sit band inviterer dig som lytter og publikum med ind i sit musikalske univers.